DSC03989En af de mange søer i Søskovlandet
DSC03951Skovvej under nyudsprunget bøg
I et varieret landskab med Kværkeby Mose og Fuglereservat, Vigersdal Å, Haraldsted Sø, Allindelille Fredsskov samt Humleore, Ærtebjerg og Skjoldenæsholm Skovene har fire lokalområder i den nordlige del af Ringsted Kommune etableret en landsbyklynge. Området dækker Kværkeby-Fjellebro, Vigersted, Jystrup-Valsølille og Haraldsted-Allindemagle. Klyngen har de valgt at kalde Søskovlandet Sjælland.

Livet i området udfolder sig på fundamentet af den gamle landbokultur og ved nye måder at være sammen i fællesskabet på. Her spiller de gamle kulturbærende institutioner som skolen, idrætsforeningerne og kirken sammen med et aktivt foreningsliv vigtige roller som mødesteder. Områdets borgere er meget bevidste om de betydelige naturværdier og det historiske fundament, som man værner om, og er stolte af at være beriget med.

I området er der allerede i dag et fællesskab omkring glæden ved at bo i naturskønne omgivelser med kulturmæssige værdier. Gennem Søskovlandet Sjælland etableres der en fælles platform for øget synlighed og brug af de rekreative værdier til glæde for såvel lokale borgere, tilflyttere, turister og almenheden.

Læs mere om Søskovlandet Sjælland
Besøg Søskovlandet Sjællands hjemmeside
Strategiplan for Søskovlandet Sjælland