Nordrup-Farendløse Lokalråd
Lokalområdet
I Nordrup er skole, SFO, Børnehuset, idrætshal og spejderhuset beliggende. Det giver tryghed og ro i hverdagen, at ’alt’ er samlet et sted. Behovet for kørsel mellem skole og fritidsaktiviteter er mindre. Mellem Nordrup og Farendløse er der cykelsti, ligesom der er cykelsti til Ørslev og til Ringsted. I området findes, ud over spejderne også Nordrup-Farendløse I.F. (https://www.nfif.dk), som har håndbold, badminton, gymnastik, fodbold, billard på programmet, ligesom de har en ungdomsklub.
I 2022 er oprettet et boligområde, Nordrup Vesterhave, med udlejnings rækkehuse samt parcelhuse, og mulighed for køb af grunde.
Et større landbrug præger også egnen i form af Giesegårds hovedbygning og avlsgård, som er beliggende i sognet og omfatter både landbrug og skovbrug.
I lokalområdet ligger også flere småvirksomheder: Dantern er den eneste fabrik i Norden som producere terninger til brug i diverse spil – Planteskolen Vesterskovgård har en stor produktion af frugttræer og bærbuske til engros – planteskolen sidder på 2/3 af engrosmarkedet i Danmark og har også eksport – Derudover lige ledes en hestepension ”Stald Enghaven, for dem som har behov for dette.
I Farendløse ligger ”Texas-huset” med tøj og udstyr til square dance. En skiltefabrik samt, hele 3 dyrlæge praksis som håndterer dyr. Samt et gammelt mosteri ”Farendløse Mosteri” som i dag fungere som et producent- og bofællesskab.
Der er forsamlingshuse i Nordrup og Tvindelstrup med hver deres kulinariske ’profil’. Begge huse benyttes flittigt til fester og kulturelle arrangementer. Der er også et aktivt miljø omkring kirken med koncerter, udflugter m.m.
Lokalrådet
Nordrup-Farendløse Lokalråd arbejder for at samle området og hjælpe foreningerne til mere fællesskab og samarbejde. Lokalrådet ønsker at udvikle området til en naturlig base for familier med plads til den enkelte. Der arbejders bl.a. med forskønnelse af lokale fællesområder, så flere kan blive interesseret i at bo og leve i området. Her er mulighed for at finde en byggegrund tæt på institutioner.
Samarbejde med naboområderne bliver en del af det fremtidige arbejde, hvor større projekter, som f.eks. ønsket om en Multihal samt cykel- og vandrestier, er planer, der arbejdes på.
Opdateret 27.10.2023- All Post
- Uncategorized